Find A Job That
Fits Your Ambition.

Startup and scale-up jobs in the Greater Rotterdam Area
184
companies
800
Jobs

Marketing Automation Specialist

Yuki

Yuki

Marketing & Communications
Berlin, Germany · Copenhagen, Denmark · Remote
Posted on Tuesday, June 4, 2024
Marketing & Brand · Copenhagen - Gærtorvet 1-5 · Hybrid Remote

Marketing Automation Specialist

Vil du skabe personaliserede og automatiserede kampagner til b2b-leads og mere end 200.000 kunder? Vores forretning vokser, og vi er derfor på udkig efter endnu en Marketing Automation Specialist, der kan være med til at konvertere data og indsigter til stærke kampagner og customer journeys i vores 1-1 kanaler.

Hvis du har erfaring med CRM-kampagner eller marketing automation samt et stort drive for at arbejde med prospect- og kundedata, har du nu mulighed for at få et nøgle ansvar hos et af Danmarks stærkeste software brands.

Vi vil meget gerne byde en dygtig, ny kollega om bord i vores Marketing team, og hvis du tænker, at du kunne være et godt match, så dyk gerne mere ned i de konkrete arbejdsopgaver nedenfor.



Du kommer til at arbejde med:

- Definition og udvælgelse af segmenter til marketingkampagner

- Design af customer journeys og eksekvering af kampagner i vores vores 1-1 kanaler

- Udvikling og opsætning af nye, automatiserede programmer i vores marketing automation systemer for hhv. email (Eloqua) og inapp (Unless)

- Sikring af effektiv brug af data og kundeindsigter i kampagneaktiviteter

- Medvirken i udvikling af nye personaliserings- og automatiseringsmuligheder på tværs af alle kanaler

- Vedligehold og optimering af de Marketing Automation tools, vi bruger

Vi forestiller os, at du har:

- Hands-on erfaring med at udvikle og opsætte CRM-kampagner og/eller automatiserede programmer

- Gode data- og segmenteringsevner

- Erfaring med klassiske email marketing tools, CRM-systemer og/eller marketing automation platforme

- Nemt ved at sætte dig ind i nye tools/systemer og ved, hvordan forskellige platforme spiller sammen i en moderne MarTech-verden

- Det er en fordel hvis du har erfaring med værktøjer, der bruges til push-kommunikation eller personalisering – enten på websites eller inde i applikationer

- Hvis du tilmed har arbejdet med CSS, Javascript, websites/CMS, eller Google Analytics er det et plus

- Lyst til at indgå i et super team som både på det faglige og personlige plan bakker op omkring hinanden

Som person besidder du et højt drive, du har lyst til at føre opgaver og projekter fremad, og du har en positiv tilgang, der motiverer dine kollegaer og stakeholders. Vi er fokuserede på at lykkes som team, vi elsker at levere et godt stykke arbejde til forretningen og vores kunder. Derudover bliver du del af en kultur, hvor vi vægter fleksibilitet, autonomi og udvikling enormt højt.

Det kan vi tilbyde dig

Du bliver en del af teamet Data & Marketing Automation. Teamet består i forvejen af to Data Analysts, en Marketing Data Specialist, to Marketing Automation Specialists samt en studentermedarbejder. Du kommer altså ind i et team, hvor du får rig mulighed for at bruge dine tech-savvy kollegaer til sparring og udvikling. Vi spiser data til frokost og nogle gange også en salat eller varm ret.

Vores team er en del af det større Marketing team, hvor vi har over 30 medarbejdere med forskellige kompetencer indenfor marketing. Vi har med andre ord en bred palette af stærke kompetencer in-house, som du kan lære af og sparre med. Det betyder, at vi kan håndtere alt fra konceptudvikling og design til implementering af større marketingkampagner. Vi har en uformel omgangstone og tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Ansøgning:

Vi vil meget gerne lære dig bedre at kende, derfor bedes du besvare vores rolle specifikke spørgsmål og uploade dit CV - der er ikke behov for en motiveret ansøgning. For yderligere spørgsmål om rollen er du velkommen til at kontakte vores Team Lead for Data & Marketing Automation, Mads Johansen på mads.johansen@visma.com.


Interviews afholdes løbende, og den foretrukne startdato er den 1. august 2024 eller kort derefter. Vi ser frem til at høre fra dig!

Processen

1. Screening call med People & Culture

2. Første samtale med leder og medarbejder fra teamet

3. Anden samtale med leder og People & Culture med fokus på case samt test

4. Referencer

5. Kontrakt

Om e-conomic
e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 190.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 350 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

I e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.

Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. I e-conomic opfordrer vi derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

    Department
    Marketing & Brand
    Role
    Marketing Automation Specialist
    Locations
    Copenhagen - Gærtorvet 1-5
    Remote status
    Hybrid Remote
    Application deadline
    23 June, 2024

    About Visma e-conomic A/S

    e-conomic is a part of Visma - a leading provider of core business software for a more efficient and resilient society. We simplify the work of companies and organisations of all sizes, empowering people and helping businesses grow and thrive.

    Think of Visma as an ecosystem of companies, cultures, and people, united by shared values and the vision to shape the future of society through technology.

    Founded in 2001
    Co-workers 400+
    Marketing & Brand · Copenhagen - Gærtorvet 1-5 · Hybrid Remote

    Marketing Automation Specialist

    Already working at Visma e-conomic A/S?

    Let’s recruit together and find your next colleague.