Find A Job That
Fits Your Ambition.

Startup and scale-up jobs in the Greater Rotterdam Area
183
companies
832
Jobs

Kunderådgiver med flair for regnskab og ekstraordinær service

Yuki

Yuki

Business Bay - Dubai - United Arab Emirates · Copenhagen, Denmark · Remote
Posted on Wednesday, April 24, 2024
Business Growth & Support · Copenhagen - Gærtorvet 1-5 · Hybrid Remote

Kunderådgiver med flair for regnskab og ekstraordinær service

Har du styr på regnskab og ønsker du at benytte din faglige viden og kompetencer på en utraditionel måde? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

We usually respond within a month

Har du styr på regnskab, og ønsker du at benytte din faglige viden og kompetencer på en utraditionel måde? Drømmer du om at slippe bogføringen og i stedet hjælpe virksomhedsejere med at drive deres forretning i e-conomic? Så er det dig, vi mangler i vores team!

Kom tættere på kunden og bliv ekspert i e-conomic

Vi søger lige nu en passioneret og faglig stærk kunderådgiver, som brænder for at komme endnu tættere på kunden og benytte sin viden om regnskab og bogføring på en anderledes måde. Som kunderådgiver vil du dagligt tale og skrive med vores mange kunder over telefon og mail, som har brug for kompetent rådgivning i vores regnskabsprogram e-conomic. Vi rådgiver og hjælper med alt lige fra sparring om løsninger og introduktion til nye moduler, til opsætning af Smart Pay eller tilbageførsel af en periodisering.

Du vil lige fra starten få en stejl læringskurve og komme igennem et grundigt onboardingforløb, så vi sikrer at du får de rette kompetencer og lærer e-conomic (endnu bedre) at kende. Du vil i løbet af hele din onboarding være omringet af kompetente og hjælpsomme kollegaer, som du vil kunne lære af og sparre med omkring løsninger, udfordringer - og selvfølgelig også dagligdagens succeser.

Hvordan kunne en arbejdsdag se ud?

  • Klokken 8:00 åbner vores support, hvor vi sidder klar til at hjælpe vores kunder på telefonen med alt lige fra log-in-problemer til opsætning af Smart Pay eller tilbageførsel af en periodisering.

  • Midt på dagen samles vi til en stand-up i teamet, hvor store og små nyheder deles, samt dagens fokus trænes.

  • Når vi er nået i mål med alle dagens henvendelser, så træner vi som nævnt kommunikation, faglighed og proaktivitet, så vi kan blive ved med at levere ekstraordinær rådgivning til vores kunder.

Arbejdstiden er fuldtid, 37 timer/ugen.

I e-conomic elsker vi at lære og udvikle os - både individuelt og i fællesskab.Vi træner derfor både kommunikation, faglighed og proaktivitet, så vi kan blive ved med at levere ekstraordinær rådgivning til vores kunder. Derudover kunne en oplagt udviklingsmulighed for dig som faglig stærk rådgiver være, at arbejde hen imod at blive en del af vores ekspertteam, hvor du som førende advisor vil sidde med rådgivning målrettet vores mange bogholder- og revisorkunder.

Vi søger dig der...

  • Har erfaring med danske regnskabs- og bogføringsforhold fra tidligere stillinger eller uddannelse

  • Er glad for menneskelig kontakt, samt elsker at kommunikere med kunder og skabe gode oplevelser over telefon og mail

  • Er nysgerrig, proaktiv og ser muligheder frem for begrænsninger

  • Er en holdspiller, som altid gerne giver din kollega en hjælpende hånd

  • Er klar på at benytte din eksisterende viden og kompetencer på en ny måde og yde ekstraordinær rådgivning for vores mange kunder

Har du allerede et godt kendskab til e-conomic, herunder specielt projektstyring, samt periodisering og anlæg, så er det et stort plus! Det vil også være en fordel at have kendskab til vores lagerstyringssystem Rackbeat.

Bliv en del af Visma e-conomic og Planet WOW

Som kunderådgiver hos os, vil du blive en del af e-conomic og Planet WOW - og som navnet måske afslører, er Planet WOW en afdeling, hvor vi hver dag sørger for at skabe ekstraordinære kundeoplevelser - det som vi kalder WOW-oplevelser. På Planet WOW er vi én stor familie bestående af flere mindre teams, som alle er kendetegnet ved en passion for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder og løsninger.

Vi værner om sammenhold, faglighed og en masse sjov, og vi elsker samtidig at være sociale, fejre alle vores sejre og komme hinanden ved, hvad end det er til faglige træningssessioner i arbejdstiden, frokost i vores lækre Meyers kantine, eller fredagsbar på vores solrige tagterrasse.

Selvom vi vil elske at se dig og dit gode humør på kontoret hver dag, så sætter vi også pris på fleksibilitet, og du vil derfor på sigt få mulighed for at arbejde remote efter nærmere aftale med din leder, på dage hvor det giver mening for dig.

Vil du vide mere om jobbet og Planet WOW? Så tjek denne videoen nedenfor eller læs mere på vores karriereside.

Processen

  1. Kort telefonsamtale

  2. Første samtale med leder og HR

  3. Anden samtale med leder og HR - fokus på små caseopgaver og tilbagemelding på tests (evne- og personlighedstest)

  4. Referencer

Om Visma e-conomic

Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 190.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 350 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.

Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning.

Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

Department
Business Growth & Support
Role
Customer Advisor
Locations
Copenhagen - Gærtorvet 1-5
Remote status
Hybrid Remote
Sub Category
Customer Support
Application deadline
30 May, 2024
Contact Rikke Ilsø de Graaf Talent Acquisition Specialist – Business Growth & Support

About Visma e-conomic A/S

e-conomic is a part of Visma - a leading provider of core business software for a more efficient and resilient society. We simplify the work of companies and organisations of all sizes, empowering people and helping businesses grow and thrive.

Think of Visma as an ecosystem of companies, cultures, and people, united by shared values and the vision to shape the future of society through technology.

Founded in 2001
Co-workers 400+
Business Growth & Support · Copenhagen - Gærtorvet 1-5 · Hybrid Remote

Kunderådgiver med flair for regnskab og ekstraordinær service

Har du styr på regnskab og ønsker du at benytte din faglige viden og kompetencer på en utraditionel måde? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Already working at Visma e-conomic A/S?

Let’s recruit together and find your next colleague.