Find A Job That
Fits Your Ambition.

Startup and scale-up jobs in the Greater Rotterdam Area
184
companies
835
Jobs

Kundeservice superhelt til Danmarks største regnskabsprogram

Yuki

Yuki

Amsterdam, Netherlands · Copenhagen, Denmark · Copenhagen, Denmark
Posted on Friday, April 5, 2024
Business Growth & Support · Copenhagen - Gærtorvet 1-5

Kundeservice superhelt til Danmarks største regnskabsprogram

Brænder du for kombinationen af regnskab og ekstraordinær kundeservice, og har du samtidig flair for at videreformidle brugen af et komplekst system? Så er du måske vores nye kollega!

We usually respond within a month

Har du interesse for regnskab, og samtidig flair for at videreformidle brugen af et komplekst system? Og tror du på, at det kan være sjovt at arbejde med kundeservice i et regnskabsprogram?

Så er du måske vores nye kollega, som skal være med til at levere ekstraordinær service og rådgivning omkring alle e-conomics mange muligheder og løsninger.

Hvad er Planet WOW (tænker du nok)?

Som navnet måske afslører, er Planet WOW en afdeling, hvor vi hver dag sørger for at skabe ekstraordinære kundeoplevelser - det som vi kalder WOW-oplevelser. På Planet WOW brænder vi for at udbrede kendskabet til e-conomics mange muligheder og løsninger - og for at skabe WOW hver dag, så vores kunder husker deres møde med os som dagens højdepunkt.

På Planet WOW er vi mere mere end 100 kolleger inddelt i forskellige supportteams, hvor vi skiftevis sidder 2 uger på chatten og 1 uge på telefonen. Som WOW Hero, vil du sammen med kollegaer med forskellige aldre, baggrunde og fritidsinteresser blive en del af et fast team, hvor vi garanterer at du vil føle dig velkommen og få mulighed for at være 100% dig selv.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud på Planet WOW?

  • Klokken 8:30 møder vi ind til en stand-up i teamet, hvor store og små nyheder deles og dagens fokus trænes.
  • Klokken 9 åbner vores support, hvor vi sidder klar til at hjælpe vores kunder. Her hjælper vi vores kunder med alt lige fra log-in-problemer til opstart af et helt regnskab eller opsætning af et lagersystem til optimering af work-flows i e-conomic.
  • Når vi er nået i mål med alle dagens kunder, så træner vi i kommunikation, faglighed og proaktivitet, så vi kan blive ved med at levere WOW til vores kunder.

Stillingen er en 37 timers fuldtidsstilling.

    Se videoen nedenfor og lær meget mere omkring en almindelig arbejdsdag på Planet WOW.

    Er du vores nye kollega?

    • Du er glad for menneskelig kontakt og elsker at kommunikere med kunder over både chatten og telefonen.
    • Du har erfaring med at indgå i en drift, hvor du motiveres af højt tempo, søde og hjælpsomme kollegaer, samt en masse kunder der gerne vil tale med os.
    • Du er en holdspiller, der tror på styrken i at løfte i flok og gerne giver din kollega en hjælpende hånd
    • Du har masser af gå-på-mod, holder altid humøret højt og kan hjælpe vores kunder med at se muligheder fremfor begrænsninger.
    • Du har flair for komplekse systemer, og det skræmmer dig ikke når begreber såsom debit/kredit, lagermodul og kasseklade bliver nævnt.

    Du har måske en uddannelse inden for regnskab, kommunikation, service eller noget helt andet, men vigtigst af alt er din motivation for at skabe WOW, samt din kæmpe lyst til at lære, da vi selvfølgelig sørger for en grundig onboarding!

    Hvad kan den fedeste kundeserviceafdeling, Planet WOW, tilbyde dig?

    Som kunderådgiver på Planet WOW, vil du få en unik mulighed for at blive en del af e-conomic familien, hvor vi dagligt fokuserer på at spille hinanden gode og udvikle os - både personligt og fagligt. Vi elsker at være sociale, fejre alle vores sejre og komme hinanden ved, hvad end det er til faglige træningssessioner i arbejdstiden, frokost i vores lækre Meyers kantine, eller fredagsbar på vores solrige tagterrasse.

    Vi holder til i vores kontorbygning i Carlsbergbyen, Visma House, hvor du bl.a. finder fitness i kælderen, kolde drikkevarer i køleskabet og god stemning på de mange etager og loungeområder rundt omkring i bygningen. Selvom at vi vil elske at se dig og dit gode humør på kontoret hver dag, så sætter vi også pris på fleksibilitet, og du vil derfor på sigt få mulighed for at arbejde remote tirsdag og onsdag, som er vores to ugentlige flexdage.

    Lyder jobbet som noget for dig?

    Så tryk “ansøg” og send os din besvarelse på de fire spørgsmål. Har du nogen spørgsmål til rollen, er du meget velkommen til at kontakte os på rikke.degraaf@visma.com.

    Processen

    1. Kort telefonsamtale
    2. Første samtale med leder
    3. Anden samtale med leder og HR - fokus på små caseopgaver og tilbagemelding på evne- og personlighedstest
    4. Referencer

    Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når den rette kandidat er fundet.

    Om Visma e-conomic

    Visma e-conomic er et cloud-baseret regnskabsprogram, som hjælper mere end 190.000 virksomheder med at drive forretning. Vi er mere end 350 medarbejdere og er en del af Nordens førende IT gruppe, Visma. Hver eneste dag tilbyder vi vores kunder IT-løsninger, der skaber vækst og effektivitet, så de har tid til fokusere på deres kerneforretning.

    Vi holder til i Carlsberg Byen sammen med alle Vismas selskaber i Hovedstadsområdet. Med sine 20.000 m² har vores kontorbygning plads til mere end 1100 medarbejdere, og er dermed den største kommercielle bygning i Carlsberg Byen. Bygningen ligger i gåafstand fra S-tog og metro og har både tagterrasse, caféer, restaurant, gårdhave samt atrium. Vores hjem er et sted for viden og innovation og er med til at sikre, at Visma fortsat vil være en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

    I Visma e-conomic respekterer og værdsætter vi forskelligheder, og oplever, at en divers arbejdsstyrke styrker kreativitet og innovation. Visma e-conomic vil sikre ligebehandling og forbyder derfor enhver form for diskrimination, chikane og mobning. Alle ansættelsesmæssige beslutninger hos Visma e-conomic er baseret på forretningsbehov, jobkrav og individuelle kvalifikationer uden hensyntagen til køn, etnicitet, alder, religion, tro, familie- eller forældrestatus, eller enhver anden status beskyttet af love eller regler i Danmark. Visma e-conomic opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge.

    Department
    Business Growth & Support
    Role
    Customer Advisor
    Locations
    Copenhagen - Gærtorvet 1-5
    Sub Category
    Customer Support
    Application deadline
    30 April, 2024
    Contact Rikke Ilsø de Graaf Talent Acquisition Specialist – Business Growth & Support

    About Visma e-conomic A/S

    e-conomic is a part of Visma - a leading provider of core business software for a more efficient and resilient society. We simplify the work of companies and organisations of all sizes, empowering people and helping businesses grow and thrive.

    Think of Visma as an ecosystem of companies, cultures, and people, united by shared values and the vision to shape the future of society through technology.

    Founded in 2001
    Co-workers 400+
    Business Growth & Support · Copenhagen - Gærtorvet 1-5

    Kundeservice superhelt til Danmarks største regnskabsprogram

    Brænder du for kombinationen af regnskab og ekstraordinær kundeservice, og har du samtidig flair for at videreformidle brugen af et komplekst system? Så er du måske vores nye kollega!

    Already working at Visma e-conomic A/S?

    Let’s recruit together and find your next colleague.